Velkommen til Hermitage – alt hvad du skal vide
Hermitage Skolehjem og Kursuscenter vil under dit skole- eller kursusophold fungere som dit hjem. Vi håber derfor, at du vil finde dig godt til rette under opholdet. Sammen med dig vil Hermitage Skolehjem & Kursuscenters personale være med til at skabe de bedste rammer for dig og dine medbeboere.
Få en plads på skolehjemmet
For at få en plads på vores skolehjem skal du opfylde disse betingelser:
Du skal være optaget på en erhvervsuddannelse
Du skal have mindst 1 time og 15 minutters rejsetid fra det sted, hvor du bor
addOptagelsesregler
- §1 Skolehjemmet træffer beslutning om optagelse af elever efter reglerne i §2 og §3.
- §2 Optagelse på skolehjemmet kan ske af elever, der modtager undervisning i henhold til lov om erhvervsuddannelse, hvis elevens bopæl ligger mere end fem kvarters transporttid fra den skole, hvor eleven er optaget.
stk. 2. Optagelse skal først ske af elever, der i henhold til lov om erhvervsuddannelse skal gennemgå undervisning, der ikke udføres af en skole inden for den i stk. 1 nævnte afstand fra elevens bopæl.
stk. 3. Optagelse sker dernæst af de øvrige elever, der opfylder betingelserne i stk.1, men som ikke har søgt optagelse på en skole med den ønskede undervisning inden for den stk. 1 nævnte afstand fra elevens bopæl. - §3 Uddannelsessøgende, der ikke opfylder betingelserne i §2, stk. 1, kan optages, hvis pladsforholdene tillader det.
addBetalingsregler
- §4 De i §2, stk. 2,omhandlende elever, der har forsørgelsespligt over for børn, betaler ikke for ophold på skolehjemmet.
- §5 Elever, som optages i henhold til §2, stk. 2 betaler under 1. skoleperiode og 2. skoleperiode uden uddannelsesaftale ikke for ophold på skolehjemmet indtil udgangen af det kvartal, hvori eleven er fyldt 18 år.
- §6 Erhvervsuddannelseselever, der ikke er fritaget for betaling efter §4 og §5, og som er optaget efter §2, stk.2, betaler for kost og logi et ugentlig beløb, der fastsættes af Finansministeriet.
stk.2 Uddannelsessøgende, der er optaget i henhold til §2, stk. 3, eller §3,
betaler fuld pris for kost og logi efter skolehjemmets bestemmelse i henhold til reglerne om indtægtsdækket virksomhed.
addKlageregler
- §7 Klager over afgørelser efter §4 kan indbringes for Undervisningsministeriet.
Et skolehjem med mange faciliteter
Hermitage fungerer som et midlertidigt opholdssted for elever på Rybners, et overnatningssted for kursister og som kursussted for undervisning og mødeafholdelse.
addPraktiske oplysninger
Beliggenhed
Der er ca. 15 minutters gang fra skolehjemmet til Rybners’ hovedafdeling på Spangsbjerg Møllevej 72. Til afdelingen på Storstrømsvej er der noget længere. Se kort på bagsiden af folderen. Medbring derfor evt. en cykel. Kommer du til Esbjerg med offentlige transportmidler, afgår der busser fra banegårdsområdet til skolehjemmet. Se www.rejseplanen.dk
Ankomst og indkvartering
At bo på skolehjem er et tilbud til dig. Hvis du ikke ønsker at benytte dig af tilbuddet, bedes du straks og senest 2 uger inden skolestart meddele dette til sekretæren på den afdeling, du uddannes inden for. Ved manglende framelding vil der blive opkrævet et gebyr. Fristen på de 2 uger er også gældende, hvis du afmelder opholdet midt i en skoleperiode. Du kan indkvartere dig på Skolehjemmet dagen inden skolestart. Indkvartering finder sted fra kl. 19.00-22.30. Der er på denne dag ikke beregnet aftensmad til dig. Ved ankomst henvender du dig til receptionen. Der vil du få udleveret nøgle og nøglekort, og få oplysning om dato for afholdelse af det vigtige informationsmøde, hvor der er mødepligt.
Nøgle og nøglekort
Nøgle og nøglekort du får udleveret ved ankomst, er du ansvarlig for. Bortkommen nøgle erstattes med kr. 1.100,00.
Afrejse
På afrejsedagen skal dit værelse være tømt og rengjort senest kl. 08.30, ligesom nøgle og nøglekort skal være afleveret i receptionen.
Værelset
Du skal være opmærksom på, at værelserne hovedsagligt er dobbeltværelser. Som udgangspunkt bor I sammen to og to på værelserne.
Værelset er møbleret. Du skal selv medbringe dyne, hovedpude, sengelinned og håndklæder.
Du må ikke medbringe køleskab, elkedel, kaffemaskine, varmeblæser eller lign.
Du har ansvaret for værelset, som skal holdes rengjort og pænt (støvsuger, rengøringsartikler er at finde på værelsesgangene)
Personalet vil periodisk tilse værelset.
Måltider
De daglige måltider indtages i restauranten på Hermitage:
Morgenmad kl. 06:45 – 08:15.
Aftensmad kl. 17:00 – 18:30.
Vær opmærksom på, at du skal være færdig med at spise inden for dette tidsrum.
Frokosten indtages i skolens kantiner mod aflevering af en datostemplet spisebillet, du kan få udleveret i receptionen på Hermitage. Procedure for brug af spisebilletten orienteres du om på det første informationsmøde.
Omklædning
Da der forefindes bad og omklædningsrum på skolen, skal du skifte fra arbejdstøj til fritidstøj, før du forlader skolen, da det ikke er tilladt at opholde sig i snavset arbejdstøj på skolehjemmet.
Vask
Der er vaskemaskiner og tørretumbler til rådighed til beboerne. Brug af disse afregnes i receptionen.
Fritidsaktiviteter
På Hermitage Skolehjem & Kursuscenter tilbydes en række forskellige fritidsaktiviteter. Der kan bl.a. nævnes motionsrum, opholdsrum med billardborde, TV (mulighed for storskærm til filmforevisning) og mulighed for diverse spil i fælleslokalerne. Der er adgang til en idrætshal, hvor der er mulighed for at spille badminton, fodbold, volleyball, floorball og basketball. Udenfor er der anlagt en fodbold- og volleyballbane.
Befordring
Når du er berettiget til at bo på skolehjemmet, ikke har en uddannelsesaftale og går på grundforløbet, er du berettiget til at søge befordringsgodtgørelse i forbindelse med transport til weekend mellem bopæl og skolehjem. Du er forpligtet til at benytte det billigste offentlige transportmiddel. Er du berettiget til befordring, skal du henvende dig i receptionen på skolehjemmet for nærmere information.
Weekend
Du kan ikke opholde dig på skolehjemmet i weekender.
Sygdom
I tilfælde af sygdom skal dette meddeles i receptionen senest kl. 08:30, således at skolen kan blive orienteret. Akut sygdom meddeles naturligvis straks personalet.
Forsikring
Hermitage Skolehjem & Kursuscenters forsikring dækker ikke beboeres personlige ejendele og skader, der er forvoldt af beboere. Det er derfor vigtigt, at du har dine forsikringsforhold i orden inden dit ophold. Husk altid at lukke vinduer og låse døren, når du forlader Hermitage.
Rygepolitik
Hermitage Skolehjem og Kursuscenter er røgfrit - gælder også brug af E-cigaretter/ vandpiber. Der henvises til rygeområder.
Ferie
Det må påregnes, at skolehjemmet er lukket i skoleferier og på helligedage.
Post
Du skal ikke ændre adresse i folkeregisteret, men må gerne ændre postadresse.
Personale
På skolehjemmet er der tilknyttet flere dygtige personalegrupper: Servicepersonale, oldfrue, pedel, skolehjemsassistenter, sekretær og afdelingschef.
Ved brand
Ved ankomst skal du sætte dig ind i brand-instruksen, således at du er i stand til at handle efter den i tilfælde af brand. Instruksen er hængt op på værelset. I øvrigt opfordres til forsigtig omgang med ild. Ved indkvartering i BLOK A og B skal du være opmærksom på, at der er opsat røgdetektor, som er tilkoblet Brandvæsnet. Aktiveres denne uden brand, vil du blive draget økonomisk til ansvar.
Priser på indkvartering
Ved overnatninger i forbindelse med kurser på Rybners Kursuscenter tilbyder Hermitage Skolehjem og Kursuscenter kursistpakker inkl. forplejning.
5 fotos
Hermitage i billeder
Skolehjemmets husregler
På skolehjemmet gælder de samme regler som andre steder i samfundet, hvor mange mennesker skal kunne trives sammen. Det drejer sig om at tage hensyn til hinanden, vise tolerance, have ansvarsfølelse, samarbejdsvilje og - evne samt at vise engagement. Desuden skal nedenstående få regler overholdes:
addHusregler
- Det er obligatorisk at deltage i informationsmøde i forbindelse med indkvartering på skolehjemmet.
- Støjende adfærd på gangene samt musik for åbne døre og vinduer er ikke tilladt.
- Kl. 23.00 skal der være ro på gange, værelser og fællesområder.
- Du må ikke besidde eller bruge euforiserende stoffer.
Hvis du har indtaget euforiserende stoffer, eller hvis der er spor på dit værelse, der indikerer, at der er blevet indtaget euforiserende stoffer, vil du øjeblikkeligt blive bortvist fra skolehjemmet. Der vil periodisk blive foretaget kontrol i denne forbindelse. - Du må ikke optræde i beruset tilstand, og der må ikke forefindes øl, vin og spiritus på værelserne. Det er dog tilladt at købe øl i begrænset omfang i receptionen – disse må nydes i fritidsafdelingen og altså ikke på værelserne.
- Hermitage Skolehjem- og Kursuscenter er røgfrit – gælder også brug af E-cigaretter/vandpiber. Der henvises til rygeområder.
- Du kan ikke opholde dig på Hermitage Skolehjem- og kursuscenter i weekender.
- Du skal sørge for, at dit værelse er rengjort og ryddet op. Én gang om ugen skal du støvsuge dit værelse og affaldsspanden skal tømmes efter behov – dog mindst hver fredag.
- I forbindelse med afrejse skal værelset efterlades i opryddet- og rengjort stand senest kl. 08.30 på afrejsedagen. Bagage mv. kan opbevares i receptionen indtil kl. 13.00.
- Opsætning af billeder og lignende må kun ske på opslagstavler og/eller lister.
- El-artikler som fx elkedel, kaffemaskine, køleskab og varmeblæser må ikke benyttes på værelset.
- Gæster er velkomne på skolehjemmet, men besøg skal meldes til receptionen. Gæster skal forlade skolehjemmet senest kl. 23.00, medmindre overnatning er aftalt med receptionen. Betaling for overnatning skal ske forud.
Hvis ovennævnte punkter ikke overholdes, kan det medføre opholdsmæssige konsekvenser.
Kontakt os
Hermitage
Søvej 2
6700 Esbjerg