Grundforløb +
Grundforløb + er et godt sted at starte, hvis du har brug for at genopfriske skolefag eller måske ikke helt er klar over, hvilken erhvervsuddannelse, der passer til dig. På Grundforløb + hjælper vi dig på vej.
Vil du gerne i gang med en erhvervsuddannelse?
Måske har du brug for at genopfriske skolefag eller styrke dine kompetencer generelt, før du er klar til at starte på erhvervsuddannelsen.
Grundforløb + varer 10 uger og stater hvert år i april. Når du har afsluttet forløbet, har du mulighed for at starte direkte på det efterfølgende Grundforløb 2.
addAdgangskrav
For at opfylde adgangskravene til grundforløb plus (GF+), skal du:
- Have afsluttet folkeskolen eller modtaget tilsvarende undervisning
- Have fået mindst 2,0 i gennemsnit af karaktererne i både dansk (skriftlig og mundtlig) og matematik (skriftlig) enten ved folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse eller ved de afsluttende prøver i 10. klasse eller ved en tilsvarende prøve
- Gennemføre en samtale på erhvervsskolen. Erhvervsskolen skal vurdere, at du kan gennemføre uddannelsen.
Eller:
- Du skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed, der omfatter grundforløbet. Har du det, opfylder du adgangskravene til grundforløbet.
addHvem har ikke adgang?
Du kan ikke få adgang til Grundforløb +, hvis:
- Du tidligere har gennemført en ungdomsuddannelse
- Du tidligere har påbegyndt grundforløbets første del (GF1) eller Grundforløb +
- Du har adgang til grundforløbets 1. del (GF1)
- Du har haft adgang til, men har fravalgt grundforløbets første del (GF1) for at begynde på grundforløbets anden del (GF2)
- Du har gennemført grundforløbets anden del (GF2), herunder hvis dette helt eller delvist er erstattet af grundlæggende praktisk oplæring i virksomhed, dvs. ny mesterlære.
Er Grundforløb + for mig?
Kan du nikke genkendende til et eller flere af disse punkter, er Grundforløb + for dig:
- Du ved ikke helt, hvilken uddannelse, der er den rigtige for dig
- Du har faglige udfordringer
- Du har haft dårlige oplevelser med at gå i skole
- Du har dansk som andetsprog og derfor oplever sprogbarrierer
- Du har været væk fra skolesystemet længe
Hvad interesserer dig? Vælg mellem tre linjer
På Grundforløb + kan du vælge en af disse tre linjer:
Fakta om Grundforløb +
Har du spørgsmål? Kontakt os
Håndværkerlinjen:
Mad & Café-linjen:
Businesslinjen: