Studieliv
På HF er der plads til forskellighed
Du bliver en del af et stærkt fællesskab, og du kan se frem til gallarevy, studieture og ekskursioner. I vores lyse og moderne rammer er der plads til gruppearbejde og nærvær - fester, foredrag og hyggestunder.
Gallarevy
Årets største fest er gallarevy, og det er med god grund, at det er festen, alle ser frem til. De smukke kjoler, fine jakkesæt og høje humør sætter stemningen.
Festudvalget
Bliv en del af festudvalget og få venner for livet. Det er en fantastisk måde at møde nye, sjove og festlige mennesker på – uafhængigt af årgange.
Elevrådet
Bliv en del af demokratiet på Rybners. Som medlem af elevrådet får du mulighed for at få indflydelse på dagligdagen, undervisningen og skolens miljø. Elevrådet er fælles for HTX og HF og fungerer som elevernes talerør.
CS:GO eller FIFA? Dyrk din passion for e-sport
På Rybners kan du træne dine gamerskills efter skoletid, som er et tilbud til alle vores elever. Vi dykker ned i taktik, teamwork og strategi og tilbyder dig et ægte gamer-paradis. Her viser professionelle instruktører dig, hvad det kræver at begå sig som professionel e-sportsatlet.
Studieture og ekskursioner
Studieture og ekskursioner er en naturlig del af HF-uddannelsen. Du kommer til at opleve, hvordan det styrker dig både fagligt og socialt at få lov til at bruge din viden i praksis.
Legater
Vi uddeler en række legater fra Lida og Oskar Nielsens fond til dimission, hvor eleverne med de højeste karaktergennemsnit og den bedste studiekammerat bliver belønnet.
Lektiecafé
Der er plads til alle i lektiecaféen – uanset alder, karakter og niveau. Det er et trygt sted, hvor du kan læse lektier, skrive opgave og få hjælp af en lærer.
"
Jeg er ordblind og har svært ved matematik, men jeg får hjælp i lektiecafeen. Jeg får også studiestøttetimer, hvor jeg får eneundervisning af en lærer, og det har virkelig rykket mig fagligt.
Astrid Nielsen, HF 2. år, Team Danmark-elev
Studie- og ordensregler
Studie- og ordensreglerne på Rybners Gymnasier er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser.
Nul mobning
På Rybners ønsker vi ingen mobning – hverken fysisk, psykisk eller digital. Derfor har vi en klar antimobbestrategi, så Rybners kan være et trygt uddannelsessted for alle.
En sund skole
Rybners har en sund kantine, som tilbyder dagens ret og andre lette måltider to go – nemt og sundt! Rybners har også røgfri skoletid, hvor det er forbudt at ryge på skolens område.
Studiemiljø
Du kommer til at have din daglige gang på Spangsbjerg Møllevej, der også huser HTX og Rybners’ mange erhvervsuddannelser. Det betyder, at du bliver en del af et studiemiljø med mange forskellige typer mennesker. Du kommer særligt til at lære HTX-eleverne godt at kende, for vi fester sammen og deler studiemiljø.
Miljøet på skolen er lyst og imødekommende. Glassalen bliver brugt til gruppearbejde og Teknodromen bliver benyttet til alt fra revy, fester, foredrag og morgensamlinger.