Elevrådet
Elevrådet er fælles for STX og HHX og fungerer som elevernes talerør. Som medlem af elevrådet får du mulighed for at få indflydelse på dagligdagen, undervisningen og skolens miljø.
Hils på Mille og Rasmus
Elevrådsformanden for skoleåret 2020-2021 hedder Mille Pallesen og næstformanden hedder Rasmus Berthelsen.
Elevrådet mødes ca. hver tredje torsdag. Her diskuterer de aktuelle sager og ofte udarbejder de nye forslag til forbedring af skolen - både små og store sager tages op. Elevrådet har også en repræsentant i skolebestyrelsen, som er et vigtigt led i samarbejdet mellem lærere og elever.
En repræsentant og en suppleant
Hver klasse på STX og HHX har én repræsentant og én suppleant i elevrådet. Hvert år kan nye elever stille op. Alle er dog velkomne til elevrådets møder, og har du et forslag til forbedringer, eller ændringer, skal du bare tage fat i en fra elevrådet.
Elevrådet tager hvert år på en hyttetur. Her kan du blandt andet være med til at diskutere, hvordan elevrådet kan påvirke skolegangen og studie- og ordensregler på Rybners STX og HHX.
På et årligt vintermøde, som strækker sig over hel dag, vælger medlemmerne ny formand, næstformand og eventuelt en sekretær.