OBS! Den version af Internet Explorer, du benytter, er forældet. Vi anbefaler, du gør brug af en nyere browser, så du får den fulde oplevelse, når du besøger Rybners.dk

  • Almene Gymnasium

  • Kyndelmisse

    Til Kyndelmisse uddeler vi legater til nuværende og tidligere elever, der yder en særlig indsats. Her uddeler Rybners STX legater fra lektor Arne Harritsøs Fond og ved samme lejlighed tildeles også legater fra Musiklærerinde Barbara Ladegaards Legat.

    Lektor Arne Harritsø Fond

    Lektor Arne Harritsø Fond uddeler årligt for 200.000 kr. Legaterne uddeles til både nuværende og tidligere elever fra Rybners STX. Til de elever, som går på gymnasiet, uddeler vi en række mindre portioner efter lærernes indstillinger. Er du tidligere student fra Rybners STX, kan du søge om legater á 50.000 kr.

    Sådan ansøger du:

    Send din ansøgning og din økonomiske årsrapport til retor Niels Chrestensen Hviid på nch@rybners.dk. Du kan også selv aflevere din ansøgning i studieadministrationen på Grådybet 73G, 6700 Esbjerg.

    Ansøgningsfristen er den 4. januar 2022.

    Musiklærerinde Barbara Bjerre-Ladegaards Legat

    Du kan søge Musiklærerinde Barbara Bjerre-Ladegaards Legat, hvis du er tidligere student fra Rybners STX eller Esbjerg Statsskole. Det er et krav, at du enten er ved at uddanne dig ved et anerkendt musikkonservatorium, studerer musik ved et universitet eller er i gang med et lægevidenskabeligt studium ved et universitet. Legatet blev uddelt første gang i 1993 med 45.000 kr. P.t. uddeles ca. 40.000 kr. årligt.

    Sådan ansøger du:

    Send din ansøgning og din økonomiske årsrapport til retor Niels Chrestensen Hviid på nch@rybners.dk. Du kan også selv aflevere din ansøgning i studieadministrationen på Grådybet 73G, 6700 Esbjerg.

    Ansøgningsfristen er den 4. januar 2022.

     

     

    "

    Mohsen Redda var en exceptionel elev i sin tid på Rybners, og han har siden flere gange undervist gymnasiets elever og bidraget til at udvide deres billede af medicin-studiet. 


    Med disse ord modtog Mohsen Redda et af de store legater på 50.000 kr. til Kyndelmisse i 2020. Mohsen er student fra Rybners STX i 2016, og han studerer nu medicin på Aarhus Universitet.

    Eleverne synger sig fri

    Kyndelmisse er en tradition på Rybners Gymnasium, der går tilbage til tiden under besættelsen.

    En rektor på Esbjerg Statsskole begyndte dengang skoledagen med at ønske lærere og elever en glædelig festdag, mens han satte hyacinter og lys i vinduet og opfordrede eleverne til at synge i aulaen.

    Rektoren kunne ikke stoppe eleverne med at synge igen, og til sidst fik de fri. Den dag blev et symbol på sammenhold under besættelsesmagten. Derfor hedder det også, at eleverne synger sig fri under Kyndelmisse-arrangementet.

    En god kammerat

    Ved Kyndelmisse uddeler Rybners STX også legater til elever på skolen, der yder en særlig indsats. 33 elever fik i 2020 hver et Arne Harritsø’s legat på 1.500 kr. bl.a. for at være en god kammerat. 

    keyboard_arrow_up