Skolepraktik
Selv om du ikke har fået en ordinær uddannelsesaftale med en virksomhed, kan du komme videre i din uddannelse. En måned efter du har bestået grundforløbet, kan du få en aftale om skolepraktik.
I skolepraktik på Teknisk Skole og EUX
Rybners tilbyder skolepraktik indenfor:
- Bygningsmaler
- Elektriker
- Ernæringsassistent
- EUX-uddannelserne
- Gastronom
- Lager- og terminaluddannelsen
- Murer
- Personvognsmekaniker
- Skibsmontør
- Smed
- Teknisk designer
- Træfagenes Byggeuddannelser
- VVS- og energiuddannelsen
Optagelse i skolepraktik
Du har mulighed for at søge om optagelse i skolepraktik, hvis du:
- har gennemført grundforløbet
- har været mødt til det obligatoriske informationsmøde om skolepraktik
- opfylder EMMA kravene: Egnet til uddannelsen, Mobil geografisk, Mobil fagligt, Aktiv søgende
- har været registreret som praktikpladssøgende siden senest 8 uger før afsluttet grundforløb
- har en synlig profil på www.praktikpladsen.dk fra 8 uger før afsluttet grundforløb
Du kan indgå en skoleaftale med Rybners Praktikcenter, hvis kravene er opfyldt. Kravene skal være opfyldt gennem hele perioden for skoleaftalen.
5 ting du skal vide om skolepraktik
Ud i virksomheder
En uddannelse i skolepraktik giver samme erhvervs- og uddannelseskompetencer som en ordinær praktikplads i en virksomhed. Målet med skolepraktikken er, at du får en restlæreaftale med en virksomhed hurtigst muligt - alternativt en kort eller en delaftale. Dele af undervisningen i skolepraktikken kan også foregå i en virksomhed.
Hvis du får en uddannelsesaftale for resten af din uddannelsestid, trækkes den tid du allerede har været i skolepraktik på Rybners fra praktikperioden.
Praktik på skolen
Som skolepraktikelev inden for tekniske uddannelser arbejder du i skolens værksteder eller skolens kantiner/køkkener.
Økonomi
I skolepraktikken modtager du skolepraktikydelse i løbet af uddannelsen.
Du skal søge elevpladser
Skolepraktikken starter først 1 måned efter din dimission og indtil da, skal du fortsat være aktivt søgende. Når du er i gang med skolepraktikken, skal du også være aktivt søgende og vedligeholde dit CV på www.praktikpladsen.dk.
Befordringsgodtgørelse
Som elev med en skoleaftale kan du få befordringstilskud, hvis du har over 10 km. til skolen eller praktikstedet. Oplysningerne udfyldes elektronisk via hjemmesiden www.sdbf.dk ved at bruge dit NEM-id.
Du vil få 90 % befordringstilskud, når du er i virksomhedsforlagt undervisning og 100 %, når du er på et skoleophold. Når du modtager skoleydelse, kan du ikke trække kørsel fra på selvangivelsen, idet der ikke er tale om løn.
Spørgsmål? Kontakt uddannelsesvejledningen
Vil du have flere oplysninger om skolepraktik på Teknisk Skole og EUX Teknisk, så kontakt vores uddannelsesvejledere.