Fagenes Fest
Du og dine holdkammerater bliver inviteret til Fagenes Fest, når I er færdige med jeres uddannelse. Til denne festlige aften bliver der uddelt legater til en værdi af cirka 100.000 kroner, og vi kårer alt fra Årets Nye Håndværker til Årets Kammerat.
Blev afholdt d. 18. nov 2021
En hyldest til håndværket
Fagenes Fest er en veltimet highfive, en dundrende klapsalve og et stort kram til alle, der har taget en erhvervsfaglig uddannelse. Festen er arrangeret af Esbjerg Håndværker og Industriforening, De faglige organisationer, Rybners, AMU Vest og Business Esbjerg.
Hvert år uddeler vi legater for over 100.000 kr. til ny udlærte håndværkere, der har ydet en indsats udover det sædvanlige.
Fagenes Fest er en helt særlig aften
Fagenes Fest er en aften dedikeret til at hylde nyudlærte svende og deres virksomheder og lærere.
Det skal du vi om Fagenes Fest:
- Det er gratis at deltage
- Vi byder på god mad
- Du får gode grin med stand-up
- Hver nyudlærte modtager en goodiebag til en værdi af 1000 kr.
Tilmeld dig Fagenes Fest
Vi belønner dem, der har ydet en ekstraordinær indsats
I løbet af aftenen uddeler vi legater og priser for mere end 100.000 kr. til de passionerede håndværkere, der i sin læretid har ydet en indsats ud over det sædvandlige.
De prestigefyldte titler strækker sig fra Årets Nye Håndværker over Årets Kammerat til Årets Fighter.
Vi hylder også Årets Faglærer og Årets Læreplads
Prisuddelingen stopper dog ikke her, for bag enhver dygtig håndværker står enten en faglærer eller en læreplads, der har haft stor betydning i læretiden.
Det er derfor også en ære at overrække priser som hhv. Årets Faglærer og Årets Læreplads.
Stem på din kandidat til årets legater og priser
"
Kenny er en dygtig håndværker, der gennem de sidste par år har udviklet sig til Danmarks bedste nye flisemurer. Det bevidste han ved DM i Skills, hvor han tog skinnende medaljer med hjem både i 2020 og 2021.
Legatet til Årets Nye Håndværker gik i 2021 til Kenny Bech Bruun. Kenny er murer fra Rybners Tekniske Skole og udlært hos Axel Poulsen A/S.
Årets læreplads
Prisen for årets læreplads gik til Esbjerg Gods.
Her har vi med en virksomhed at gøre, som vil give chancen til elever, der dels har det svært, dels er opgivet på andre skoler og virksomheder. De har øje for den enkelte elevs forcer, behov og udfordringer, og sætter sig ind i, hvad der kræves for at bestå uddannelsen.
Esbjerg Gods er en virksomhed med højt til loftet, hvor elever kan føle sig tilpas og være lige præcis dem, de er.
FAGENES FEST SOM PODCAST
Hvis du sidder og tænker du gerne vil vide mere om de personer, som vinder legater eller priser ved Fagenes Fest. Så har Radio Viktoria lavet en podcastserie hvor du kommer bag "Fagenes Fest".
Der er korte interviews med de arrangører, som står bag festen og med vinderne fra 2020.