Derfor går jeg på EUX Business
Jeg synes, det er godt at have noget mere bagage - noget lidt mere fagligt.
Det startede som en tanke, da jeg begyndte at arbejde i Rema1000 for ca. 2 år siden nu.
De syntes, jeg gjorde et rigtig godt stykke arbejde, og derfor blev jeg så spurgt, om jeg ville komme i lære hos dem.
Jeg kan godt lide mit arbejde, og det jeg laver.
Det er godt at have det gymnasiale med i bagagen, fordi det kommer man helt klar til at bruge, når man kommer ud på arbejdsmarkedet. Specielt hvis man nu gerne vil læse videre.
Det bedst ved EUX Business er
At du kommer ud i lære, men at du også får det faglige med dig. Her på Rybners er det rigtig godt, fordi man laver en del gruppearbejde og sådan nogle ting, så der kommer nogle forskellige vinkler på de opgaver, vi får stillet.
Jeg synes også, de er rigtig gode til at få de fag med, der er vigtige i forhold til EUX-uddannelsen.
Hvad du skal overveje før, du vælger EUX Business?
Man skal være forberedt på, at det helt klart er lidt mere fagligt – der kommer lidt flere lektier og afleveringer, end hvis du tog en EUD.
Det sjoveste er
Det sjoveste er helt klart de ture, vi kommer på. Vi kommer ud til steder som Bestseller og forskellige virksomheder og hører noget der, så vi ikke bare sidder her i klassen og laver nogle ting, men at vi også kommer ud og får oplevelser, som er væsentlige for vores uddannelse.
Hvorfor vælge EUX
Hvis du har evnerne til det faglige år, som du får med, så synes jeg helt klart, at den er god at tage, fordi hvis du fortryder, så kan du også gå en anden vej.
Uddannelsen giver lidt flere grene, man kan gå ud fra. Den giver en del flere valgmuligheder.
Min fremtid
Lige nu er min drøm faktisk at blive butiksdriver, at få min helt egen butik, fordi jeg nu har været i praktikker i forskellige butikker, og jeg synes, at det er en rigtig spændende hverdag.
Det er også derfor, at jeg helt klart synes, at EUX er en god uddannelse, fordi du får nogle gode kompetencer med dig.
Nogle ting du virkelig kommer til at bruge, hvis du nu godt kunne tænke dig at blive f.eks. købmand.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få nyt om studielivet på vores ungdomsuddannelser og information om uddannelsesvalg.
Find din uddannelse
Kontakt os og få svar på dine spørgsmål. Vi har svar på alt fra undervisningsmiljøet til indholdet på uddannelserne.