Derfor gik jeg på STX
Jeg valgte STX, fordi så lukkede jeg ingen døre
Efter folkeskolen vidste jeg ikke, hvad jeg skulle være. Jeg valgte STX, fordi så lukkede jeg ingen døre. STX åbner mange døre, hvis du vil søge ind på en videregående uddannelse.
At det lige netop blev STX skyldes blandt andet, at jeg fik et godt indtryk af uddannelsen, da jeg var på Brobygning i folkeskolen. Mange af mine venner fra folkeskolen valgte også STX og det betød også noget for mit valg.
Min fremtid?
Jeg vil først tage et sabbatår. Jeg vil ud og rejse - måske til Thailand. Herefter vil jeg læse videre, men jeg ved endnu ikke hvilken uddannelse det bliver. De tanker har jeg tid til at tænke her på STX.
Men jeg ved, at jeg højst sandsynlig ikke kommer til at sidde på et kontor dagen lang. Jeg skal ud og opleve noget. Der skal ske noget.
Det bedste er
Vi har et godt fællesskab på tværs af klasserne. Inden du vælger studieretning, kommer du i en grundforløbsklasse. Du får altså to klasser i din tid på STX. Det gør at du kommer til at kende mange forskellige mennesker, hvilket blandt andet gør festerne og cafeerne super fede. På STX er der også flere piger end drenge - det er ikke helt skidt.
Hvis du overvejer at søge ind på STX, så tag først en snak med din folkeskolelærer eller vejleder. De har et godt blik for hvad det kræver at gå på det almene gymnasium og om det er noget for dig.
Men ellers vil jeg sige, at du skal vælge STX, hvis du, som mig, gerne vil holde alle døre åbne. STX gør dig klar til fremtiden.
Det sjoveste er
Festerne. Festerne er sjove. Lyset er dæmpet. Musikken spiller. Du kan danse eller sidde og snakke og få en øl. Af og til kommer der også nogle fede kunstnere, som spiller sange, alle kan synge med på.
Festerne er fede, fordi du på STX kommer til at kende så mange mennesker. Du får et frisk og nyt socialt miljø.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få nyt om studielivet på vores ungdomsuddannelser og information om uddannelsesvalg.