Derfor gik jeg på STX
STX giver mig tid til at finde ud af, hvad jeg helt præcist vil
Uddannelsen låser mig ikke fast for tidligt. Og så har STX mange af de samme fag, som jeg kender fra folkeskolen.
Specielt de naturvidenskabelige fag tiltaler mig. I det hele taget er jeg glad for uddannelsens fokus på det boglige.
Når jeg er blevet student, vil jeg først tage et sabbatår, og så vil jeg læse matematik på universitetet. For mig er matematik specielt. Det er et helt specielt sprog og en helt speciel verden.
Jeg synes det er sjovt at lukke mig ind i matematikkens verden og prøve at forstå den. Det er som om matematikken ikke bliver påvirket af noget udenfor.
Matematikken er helt sin egen.
Det bedste er
Eleverne og lærerne. På STX er der et virkelig godt samarbejde mellem eleverne og lærerne.
Vi fik fx vores matematiklærer til at indføre 5 minutters pauser i vores matematiktimer, fordi det gjorde os mere skarpe.
Hvad skal du overveje før, du vælger STX?
For mig stod valget mellem STX og HTX. Jeg vidste, at jeg gerne ville have naturvidenskabelige fag, men jeg valgte STX, fordi den praktiske tilgang til undervisning på HTX, ikke var noget for mig.
Det gode ved STX er, at du på grundforløbet får mulighed for at finde ud af hvilken studieretning, der passer dig.
Det sjoveste er
Det sjoveste er festerne og cafeerne. Her får du mulighed for at være sammen med din klasse og lære hinanden at kende.
Festerne er bare rigtig sjove, og de er gode for fællesskabet. Vores festudvalg og cafeudvalg gør et super godt arbejde.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få nyt om studielivet på vores ungdomsuddannelser og information om uddannelsesvalg.